Ensomhed kontra fællesskab

Denne leg kan enten handle om, hvad I er gode til, eller hvad I godt kan lide. Bestem på forhånd, hvad legen skal have fokus på, alt efter hvad du tænker, der er mest behov for i gruppen af børn.

Sæt jer på gulvet i en rundkreds. Som voksen starter du med at fortælle om noget, du er god til, eller noget du kan lide. Mens du fortæller, sidder du med et garnnøgle. Når du er færdig, triller eller kaster du garnnøglet videre til en anden, mens du holder fast i enden. Den, du triller garnnøglet til, skal nu fortælle om noget, han/hun godt kan lide eller er god til. Bagefter holder han/hun fast i snoren i garnnøglet, mens han/hun triller garnnøglet videre til en ny i rundkredsen. Sådan fortsætter I rundt, indtil alle har sagt noget. Alle deltagere bliver ved med at holde fast i deres del af garnet, så det til sidst danner et helt net. Slut legen med at tale lidt om, at I nu har spundet et fællesskab, som I alle sammen er en del af, og hvor alle spiller en rolle. I kan også tale om, hvordan I hver især bidrager med noget forskelligt (hvad I er gode til, eller hvad I godt kan lide).

Hvorfor 

Aktiviteten er med til at synliggøre det ellers noget abstrakte ord fællesskab. Når man kigger på spindet, bliver det tydeligt, at I hænger sammen, og at I bidrager med noget forskelligt, der tilsammen skaber netop jeres fællesskab. Det bliver også tydeligt, at hvis én slipper garnet, går spindet (og dermed fællesskabet) i stykker – og jo flere, der slipper, jo mere går det i stykker. Og så er det en god øvelse i at sætte ord på, hvad man godt kan lide, eller selv synes man er god til.

Materialer

Garnnøgle

Gør klar til at spille ganske almindelig banko, men før I går i gang, uddeler du ”skavanker” til alle, så nogen ikke kan se (bind for øjnene), nogen ikke kan høre (høreværn på) og nogen ikke kan bruge armene (skal holdes bag på ryggen). Børnene er nu nødt til at være hinandens øjne, ører og hænder, for ellers kan de ikke spille banko.

Hvorfor 

Børnene får lov til at prøve at være helt afhængige af hinanden. Man kan simpelthen ikke spille, hvis ikke man hjælper hinanden.. 

Materialer

Bankospil

Tørklæder til at binde for øjnene

Høreværn

Evt. præmier

Giv et tilfældigt kort fra et kortspil til alle børn i lokalet. Nu skal børnene fordele sig, så alle spar står i et hjørne, alle hjerter i et hjørne, alle ruder i et hjørne og alle klør i et hjørne. Men børnene må ikke sige noget, de må ikke lave fagter eller lignende, og de må ikke vise kortene til hinanden. Børnene vil formentlig hurtigt opdage, at det kan ikke lade sig gøre.

Spørg børnene, hvad I kan gøre, så det bliver lidt lettere. Måske foreslår de, at man må lave fagter (eller du foreslår det). Prøv igen med nye kort, men hvor børnene må lave fagter (men stadig ikke sige noget, og ikke vise kortene til hinanden. Det er nu blevet lidt lettere, men vil stadig tage noget tid, før alle står rigtigt.

Spørg igen børnene, hvad I kan gøre for at gøre det endnu lettere, og prøv en ny omgang, hvor de må vise kortene til hinanden (men stadig ikke sige noget).

Til sidst kan I prøve en gang, hvor man må sige noget og tale med hinanden. Børnene vil hurtigt opdage, at så er det endnu lettere og går hurtigere.

Brug legen til at snakke om, at sådan er det også med mange andre ting, f.eks. hvis man er i dårligt humør, mangler nogen at lege med, har en dårlig dag, eller føler sig udenfor. Andre kan ikke gætte det, men hvis vi siger det højt, er der større chance for, at vi sammen kan finde en løsning eller være der for hinanden..

Hvorfor 

Aktiviteten er god som udgangspunkt til at snakke om, hvad I kan gøre for, at alle har det godt i jeres fællesskab. F.eks. at det er vigtigt at snakke med og spørge til hinanden.

Materialer

Spillekort

Tegn en streg med ansigtsfarve i panden på alle børnene.

• Rød: Dem, alle er helt vilde efter at lege med.
• Gul: Dem, andre gerne vil lege med.
• Grøn: Dem, andre gerne vil lege med, hvis der ikke er andre, der vil lege.
• Blå: Dem, ingen gider at lege med, og som de andre ikke engang siger hej til eller ser på.

Børnene må ikke selv vide, hvilken farve de har. Giv dem nu 10 minutter til fri leg inde eller ude, og bed børnene om at opføre sig over for hinanden, så det passer til den farve, den anden har i panden. Bagefter kan I snakke om, hvordan det har været at være de forskellige.

Lav ideelt set eksperimentet over nogle gange, så alle børn prøver både at være blandt de populære og blandt dem, der ikke er.

Hvorfor

Børnene får lov til på egen krop at mærke, hvordan det er at være dem, alle vil lege med, og dem ingen lægger mærke til. Det er nemmere at huske at invitere ind i legen, når de selv har prøvet, hvordan det føles at være udenfor. Og måske har de også oplevet, at det også kan være svært at være dem, alle hele tiden vil lege med, fordi man hele tiden bliver hevet i, og måske også kommer til at skuffe nogen.

Materialer

Ansigtsmaling i forskellige farver