Film

Da Snapper og Topper opdager, hvor mange børn der har prøvet at føle sig ensomme, beslutter de at gøre noget. Tag med, når de snakker med andre børn om at føle sig udenfor. Se historien om at føle sig så ensom, at man er nødt til at skifte skole. Og bliv selv klogere, når de prøver at finde ud af, hvad man kan gøre for at bekæmpe ensomhed og skabe gode fællesskaber, hvor der er plads til alle. Forhåbentlig bliver I inspireret til også at bekæmpe ensomhed hos jer.

Snapper og Topper opdager, hvor mange børn der har prøvet at føle sig ensomme. Derfor tager de ud for at snakke med andre børn om ensomhed. De får også deres lærer til at forklare, hvad der egentlig sker, når man føler sig ensom. Og de møder Josefine, der følte sig så ensom, at hun til sidst måtte skifte skole.

Snapper og Topper tager ud for at finde ud af, hvad vi kan gøre for, at ingen skal føle sig ensomme. De bliver også klogere på, hvad et godt fællesskab egentlig er, og hvordan man får sådan et. Og så sætter de ensomhed og fællesskab på dagsordenen både til morgensamling og i deres egne klasser.

Se musikvideoen til Sigurd Barrets nye ensomhedssang.

"Så hvis du føler dig ene, er du ikke alene,
der er andre, der har det som dig.
Og det er okay at savne en ven, som kan favne,
det er sjovest at lege samme leg
i stedet for at sidde hver for sig."

Det her historien om Nicklas, der følte sig ensom allerede som barn. I skolen gik han egentlig i en god klasse, men han mødtes aldrig med nogen uden for skolen. Nicklas troede det var ham, der var noget galt med, og at det var hans egen skyld, at ingen kunne lide ham. Han var sikker på, at han skulle føle sig ensom hele livet. Men en dag mødte Nicklas heldigvis HUSRUM, der er et fællesskab for ensomme unge, der mødes og spiller brætspil sammen, spiser sammen og tager på ture sammen. Idag er Nicklas ikke ensom mere.

Det her er historien om Henrik, der som voksen har følt sig meget ensom og har haft svært ved at finde rigtige venner. Heldigvis mødte Henrik en dag nogen, der foreslog ham at besøge en social cafe, der hvor han bor. Og det blev Henrik glad for, fordi han der mødes med andre mennesker, snakker og griner sammen med dem, og hjælper til med de opgaver, der er på cafeen. På cafeen har Henrik fundet et fællesskab og nogle mennesker, der forstår ham og kan lide ham, som han er.