Hvordan er vores fællesskab?

Tegn et kæmpestort – og tomt – skab. Brug skabet til at snakke med børnene om, hvad I gerne vil have i jeres fællesskab. Det kan være de klassiske ting som hvordan I opfører jer over for hinanden, og hvordan I taler til hinanden. Det kan også være praktiske ting som at man kommer til tiden, tier stille når andre taler, eller at man følges ad hele holdet/ patruljen, når man er på løb, så ingen løber i forvejen og ingen bliver efterladt.

FællesSKABET er ikke et forbuds-skab, så husk også at putte ting i skabet, I gerne vil have i jeres fællesskab – lige fra at man hjælper hinanden, til at I gerne vil have masser af fede oplevelser sammen (og husk også at skrive eksempler på tidligere fede oplevelser, I har haft sammen, så I ved, hvad I mener med fede oplevelser). Det er også en måde at fortælle nye om jeres tidligere oplevelser, så det bliver noget I deler med dem ved at fortælle om dem, fremfor kun at tale med hinanden om, så nye føler sig udenfor. De her oplevelser er en del af jeres fællesskab, og har været med til at forme det fællesskab, de nu er blevet en del af, og som nu glæder sig til at dele nye fede oplevelser med dem.

Tag skabet frem f.eks. halvårligt eller årligt og kig på, om det stadig er de rigtige ting, der er i skabet. Ellers skift ud i dem.

Husk at vise jeres fællesSKAB til nye, så de ved, hvordan man er hos jer. FællesSKABET – eller andre synlige redskaber – er også et godt udgangspunkt, hvis der kommer nye, der udfordrer fællesskabet med deres opførsel.

I kan bruge fællesSKABET til at sætte fokus på mange forskellige aspekter af jeres fællesskab.

Lav f.eks. en version, hvor I putter det ind i skabet, som I hver især er gode til. Det kan bruges til at øve børnene i at fortælle, hvad de synes, de andre børn er gode til. Eller til at øve at fortælle, hvad man selv synes, man er god til. Og så er det alletiders måde at synliggøre, at nogen er gode til noget, og andre til noget andet, så alle kan bidrage, og alle har brug for de andre til noget. At I er forskellige – og at sammen kan I mest.

I kan også lave en version, som I fylder med gode minder eller gode oplevelser. Lad f.eks. børnene gå sammen to og to (eller fordel dem) og sammen tegne en god oplevelse, de har haft sammen i jeres fællesskab. Det behøver ikke være stort og vildt som en fed lejr. Det kan lige så godt være en hule, man har bygget sammen, at man fulgtes ad, eller grinede sammen.

Nogen børn kan have svært ved at fortælle, hvis det kommer for tæt på, og for nogen kan det være for tæt på f.eks. at fortælle, hvad man selv synes, man er god til. Hvis du oplever det, kan du hjælpe ved at skabe en lille smule distance, så barnet tør bidrage. Bed f.eks. i stedet alle om at fortælle, hvad hans/hendes sko synes, han/hun er god til. Så bliver det tit lidt nemmere.

Væbnerløfte, spejderløfte, ulvelov, ulveløfte….. Spejdere og FDFere har traditionelt set masser af løfter og love, der sætter ord på, hvordan man skal opføre sig, så hvorfor ikke lave jeres helt eget – og tidssvarende – fællesskabsløfte. Vælg sammen de 2-3 ting, I synes er allervigtigst i jeres fællesskab, og lav jeres fællesskabsløfte ud fra dem. Husk at synliggøre det, så I jævnligt bliver mindet om det.

Det kan være enormt svært at sige, at man føler sig udenfor, fordi det er fyldt med skam, og mange børn tænker, det er deres egen skyld. Hvis du er voksen i et fællesskab, hvor du har fornemmelsen af, at der er en eller flere, der ikke rigtig er med, kan du prøve at lave et barometer eller en cirkel, hvor alle børn hver gang får lov til at placere, hvor meget man har følt sig som en del af fællesskabet i dag. Lad alle komme med bud på, hvad I kan gøre for dem, der i dag føler sig yderst i ringen eller nederst i barometeret. Hvis det er den/de samme, der føler sig mest udenfor hver gang, er det for jer som voksne et tegn på, at I skal gøre noget.

Projektet og materialet her er forebyggende, og arbejder med, hvordan vi kan være med til at sikre, at alle kan føle sig som en del af et godt fællesskab, og ikke føler sig udenfor hos jer. Hvis der er tale om længerevarende ensomhed – også andre steder end hos jer, eller om decideret mobning, er det ikke noget, I kan løse alene. Tag en snak med forældrene, find ud af, om I kan gøre noget, og fortæl hvad I oplever hos jer, så barnet kan få den hjælp, der er brug for.

Alle jeres aktiviteter kan have et element af at opbygge fællesskab, hvis du bruger det bevidst, f.eks. når du sammensætter børnene i mindre grupper. Når man gør noget praktisk sammen, som f.eks. at lave mad over bål, får man noget konkret at snakke om (hvordan vi laver maden, og hvem der gør hvad), så der opstår en naturlig samtale mellem de børn, der ikke kender hinanden. Hvis det handler om, at børnene skal lære hinanden at kende, så gør opgaven så nem som muligt, så de ikke skal bruge deres overskud på, hvordan de skal lave maden, men f.eks. får fortalt, hvad de skal gøre og i hvilken rækkefølge, så de kan bruge ressourcerne på at lære hinanden at kende og arbejde sammen. Hvis børnene kender hinanden, kan I udfordre dem og deres fællesskab ved f.eks. bare at give dem en række ingredienser, og så skal de selv finde ud af, hvilke ingredienser, de vil bruge, og hvad de vil lave af dem. Hvis de kommer godt igennem den øvelse (evt. med lidt støtte fra dig, hvis der er brug for det), vil det styrke deres fællesskab og deres viden om hinanden og oplevelse af, at de kan meget sammen.