Om materialet

Aktivitetsmaterialet er især tiltænkt frivillige børne- og ungdomsorganisationer, der mødes med børn i alderen 6-10 år, men kan også bruges af skoler, forældre ved et trivselsarrangement eller en fødselsdag – og i alle andre sammenhænge, hvor voksne laver aktiviteter med en gruppe børn i indskolingsalderen.

• Lege - samarbejde og grin
• Fagtelege
• Lær - hinanden - at - kende - lege
• Ensomhed kontra fællesskab
• Samarbejdsøvelser
• Krea-projekter
• Alle kan noget - og noget forskelligt
• Hvordan er vores fællesskab?
• Fællesskabs-forkæmpere
• Forløb - bliver fællesskabsforkæmper
• Nye medlemmer i stærke fællesskaber

Ensomhed er et stort og stigende samfundsproblem, som rammer bredt uanset alder. Det kan have store konsekvenser – uanset om man er 7 år eller 77 år gammel. Ensomhed er – ud over det helt oplagte, at det ikke er rart at føle sig ensom og udenfor - forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord. Ensomhed blandt børn og unge er stor, og den har været stigende i en årrække, og har man følt sig ensom som barn, er der større risiko for, at ensomheden følger én ind i ungdoms- og voksenlivet. Der er sparsom viden om, hvordan vi bedst forebygger og afhjælper ensomhed blandt børn og unge. Vi ved dog generelt, at stærke og inkluderende fællesskaber spiller en central rolle. Positive fællesskaber og aktiviteter øger vores mentale sundhed og mindsker risikoen for social isolation og ensomhed.

Men hvad betyder det egentlig, når vi taler om ensomhed? Ensomhed er en følelse, der opstår, når man ikke får opfyldt sine sociale behov. Det er ikke nødvendigvis forbundet med at være alene, men kan også f.eks. handle om, at man ikke føler, man har venner, man er så tæt på, som man ville ønske, eller ikke føler man har værdi eller betydning eller hører til i en vennegruppe. Ensomhed er en subjektiv og tabubelagt følelse, som ofte bæres i stilhed, og derfor kan den være svær for andre at spotte. At føle sig ensom kan være forbundet med skam og selvbebrejdelse, og det kan derfor være svært at række ud til andre, hvis man føler sig ensom.

Især børn og unge spejler sig i hinanden og måler sig hele tiden op imod hinanden – lige fra antal legeaftaler til likes på sociale medier, og kan derfor komme til at føle sig ensomme, selv om det udefra ser ud som om, de har venner og er med. Man kan sagtens føle sig ensom midt i en flok – og måske endda føle sig endnu mere ensom, hvis man føler sig udenfor, mens alle omkring én har det sjovt med hinanden.

Når det er sagt, skal man som voksen også være opmærksom på, at følelsen af ensomhed kan smitte, og at der altså er forskel på at føle sig ensom i 8 minutter, fordi ens bedste ven ikke lige er der, og så føle sig ensom ofte og længe.

Formålet med dette materiale er ikke at gøre jer til ensomheds-eksperter, men derimod at gøre jer optaget af, hvordan vi skaber gode fællesskaber. Det er dér, I kan noget særligt. Og når I er med til at sikre, at alle har mulighed for at være en del af et godt fællesskab, er I samtidig med til at forebygge ensomhed.

I rapporten “Ingen børn og unge skal stå udenfor et fællesskab” af Partnerskabet om udsatte børn og unge under covid-191 , kommer partnerskabet med 7 anbefalinger i forhold til at bekæmpe ensomhed blandt børn og unge. 3 af disse anbefalinger er netop det, I er med til at gøre, når I laver stærke, lokale fællesskaber for børn og unge i jeres spejdergruppe, FDF-kreds, klub etc.

Anbefaling 1: Vi skal skabe flere og stærkere inkluderende fællesskaber for børn og unge

Anbefaling 2: Vi skal styrke kompetencerne til at skabe inkluderende fællesskaber

Anbefaling 6: Vi skal samarbejde lokalt for at forebygge og afhjælpe ensomhed

Som voksen er det din rolle at sætte rammerne for en god stemning, når I laver aktiviteterne. Fortæl fra start, at det, I nu skal i gang med, handler om at samarbejde og gøre jeres fællesskab i gruppen/flokken/klassen/…. endnu bedre. På den måde bliver aktiviteten i endnu højere grad en samarbejdsøvelse, fordi børnene bliver opmærksomme på, hvad der bliver forventet af dem, og hvad de skal fokusere på. Husk at du som voksen med fordel kan lege/være med i de aktiviteter, hvor der er mulighed for det. Det gør det lettere for børnene at være med og at turde bidrage, for når du åbner op for, hvem du er, så er de også mere åbne. Samtidig viser du med handling, hvordan I er over for hinanden i jeres fællesskab. Og så får I nogle gode og sjove oplevelser sammen. Derudover kan du som voksen hjælpe med at udfordre børnene og skabe nye bånd i jeres fællesskab ved at sætte børnene sammen med andre end dem, de plejer at være sammen med. Det gælder især i de aktiviteter, hvor man skal være sammen to og to. Og samtidig er det din opgave at være opmærksom på, at ingen ”misbruger tilliden” i de lege, hvor man skal passe på hinanden, som når man f.eks. skal guide en anden, der har bind for øjnene.

Fællesskaber kan være så stærke, at de kommer til at virke lukkede. Selv om man gerne vil have flere med, er der en række ting, der kan gøre det svært for nye at komme ind i fællesskabet, hvis I ikke er opmærksomme på det. Det kan f.eks. være:

• I har haft mange fede oplevelser sammen, som I snakker om, og som nye ikke kan snakke med om.
• I kender hinanden rigtig godt og ved en masse om hinanden.
• I gør en masse ting og bruger en masse ord, som nye ikke forstår. Det kan f.eks. være et patruljeråb, en sang, hvordan man melder klar, hvad man egentlig skal have med på en lejr, hvad det betyder, når der står løb på programmet, at en tante ikke har noget med familie at gøre, men derimod er at finde i lejrens køkken, og hvorfor alle de andre stopper jeres leg og løber væk, når jeres leder råber flok eller flodbred.

For jer er det en selvfølge, og det er med til at styrke det fællesskab, I har med hinanden. Men hvis man aldrig selv har prøvet det, kan de ting, der styrker jeres fællesskab være med til at holde andre ude, fordi de ikke forstår, hvad der foregår, og fordi de føler sig udenfor og ikke en del af det, der foregår. Derfor er det afgørende, at der er nogen, der hjælper dem med at forstå, forklare og hjælpe dem ind i det nye og hele tiden giver udtryk for, at I gerne vil have, man bliver en del af jeres fællesskab.

Heldigvis er børn super gode til det, hvis I hjælper dem med at se, at der er et behov. Og de vil rigtig gerne vise det frem, som de selv er glade for. Derfor kan du her i materialet også finde ideer til, hvordan børnene kan hjælpe med at hjælpe nye børn med at føle sig velkommen. Du finder det i afsnittet ”Nye medlemmer i stærke fællesskaber”.